Samlelån – saml dine lån og spar penge [2026]

Hvad er et samlelån?

Et samlelån – også kaldet gældskonsolidering eller gældssamling – er i sin enkelhed et nyt lån, som du bruger til at betale alle dine eksisterende lån af. I stedet for at have tre, fire eller fem lån med forskellige renter, gebyrer og forfaldsdatoer, ender du med ét enkelt lån og én fast månedlig betaling. Begrebet dækker ikke over en specifik lånetype, men over en strategi, hvor du samler din gæld.

I praksis fungerer det sådan: Du ansøger om et lån, der er stort nok til at dække den samlede restgæld på dine eksisterende lån. Når du får lånet udbetalt, bruger du pengene til at indfri alle de gamle lån. Herefter har du kun det nye lån at forholde dig til. Det nye lån er typisk et forbrugslån, men det kan i visse tilfælde også være et boliglån, hvis du ejer fast ejendom med friværdi.

Hvilke lån kan man samle?

I princippet kan du samle alle former for usikret gæld. De mest typiske er:

• Kreditkortgæld: Mange danskere har udestående beløb på kreditkort med renter på 15-20% eller mere. Det er ofte den dyreste form for forbrugergæld, og den er ideel at samle i et billigere lån.
• Kviklån: Kviklån har ofte en ekstrem høj ÅOP, og selv små restbeløb kan koste dig uforholdsmæssigt meget i renter. At samle kviklån i et forbrugslån med lavere ÅOP kan give markante besparelser.
• Forbrugslån: Hvis du har flere forbrugslån med varierende renter, kan det give mening at samle dem i ét lån – især hvis du kan opnå en bedre samlet ÅOP.
• Kassekreditter: En kassekredit har typisk en høj variabel rente. Ved at samle den i et lån med fast rente får du forudsigelighed og ofte lavere omkostninger.
• Afbetalingsordninger: Køb på afbetaling hos butikker (elektronik, møbler osv.) har ofte skjulte omkostninger, som gør dem dyrere end et almindeligt forbrugslån.

Hvem tilbyder samlelån i Danmark?

De fleste banker og online låneudbydere i Danmark tilbyder forbrugslån, som kan bruges til at samle gæld. Der er ikke et særskilt produkt, der hedder "samlelån" – det er et almindeligt forbrugslån, der bruges til det specifikke formål at konsolidere gæld. Nogle udbydere markedsfører dog aktivt deres lån som samlelån, fordi det er en populær anvendelse. Din egen bank er et godt sted at starte, da de kender din økonomi og ofte kan tilbyde bedre vilkår til eksisterende kunder.

Ejer du en bolig med friværdi, kan du også overveje at samle din gæld via et boliglån eller et tillæg til dit realkreditlån. Det giver typisk en markant lavere rente, fordi boligen stilles som sikkerhed. Dog skal du være opmærksom på, at du i så fald sætter din bolig på spil, hvis du ikke kan betale. Det kræver omhyggelig overvejelse.

Ulemper og risici ved samlelån

Et samlelån er ikke en magisk løsning, og der er faldgruber, du skal være opmærksom på. Her gennemgår vi de vigtigste ulemper og risici, så du kan træffe en kvalificeret beslutning.

Sådan samler du dine lån – trin for trin

At samle sine lån kræver lidt forberedelse, men processen er overraskende ligetil. Her er en trinvis guide til, hvordan du gør i praksis.

Trin 1: Skab overblik over din gæld

Start med at lave en komplet liste over alle dine lån. For hvert lån skal du notere: restgæld, ÅOP (eller rente), månedlig ydelse, restløbetid og eventuelle indfrielsesgebyrer. De fleste låneudbydere har en oversigt i netbanken eller appen, hvor du kan finde disse oplysninger. Kontakt udbyderen, hvis du er i tvivl.

Trin 2: Beregn din samlede gæld

Læg alle restgældsbeløb sammen. Det er det beløb, du skal ansøge om i samlelån. Husk at medregne eventuelle indfrielsesgebyrer, hvis dine nuværende kreditorer opkræver dem. Brug vores låneberegner til at beregne, hvad et lån på det samlede beløb vil koste dig pr. måned og i alt ved forskellige løbetider og renter.

Trin 3: Indhent tilbud fra flere udbydere

Søg tilbud fra mindst tre til fire udbydere. Start med din egen bank, da de ofte giver bedre vilkår til eksisterende kunder. Kontakt også online låneudbydere og lånemarkedspladser, som kan give dig et hurtigt overblik over markedet. Sammenlign altid på ÅOP – ikke bare renten eller den månedlige ydelse. Mange udbydere tilbyder en uforpligtende forhåndsgodkendelse, så du kan se din personlige rente uden at forpligte dig.

Trin 4: Sammenlign samlet tilbagebetaling

Når du har modtaget tilbud, bør du sammenligne den samlede tilbagebetaling – ikke kun den månedlige ydelse. Et lån med lavere ydelse over længere tid kan ende med at koste dig mere i alt. Vælg den kombination af løbetid og ÅOP, der giver den laveste samlede pris, mens den månedlige ydelse stadig er til at håndtere i dit budget.

Trin 5: Accepter tilbuddet og indfri de gamle lån

Når du har valgt det bedste tilbud, accepterer du låneaftalen. Nogle udbydere tilbyder at indfri dine eksisterende lån direkte – det vil sige, at pengene betales til dine kreditorer i stedet for til din konto. Det er en fordel, fordi det eliminerer risikoen for, at du bruger pengene på andet. Tilbyder udbyderen ikke dette, skal du selv sørge for at bruge lånet til at betale dine gamle lån af hurtigst muligt.

Trin 6: Luk de gamle konti

Når de gamle lån er indfriet, bør du overveje at lukke de tilhørende konti – især kreditkort og kassekreditter. Så længe de står åbne, er der en fristelse for at bruge dem igen, og det kan sætte dig tilbage. Behold eventuelt ét kreditkort til nødsituationer, men sæt en lav grænse.

Samlelån vs andre muligheder

Et samlelån er ikke den eneste vej ud af gældsproblemer. Her sammenligner vi samlelån med andre strategier, så du kan vurdere, hvad der passer bedst til din situation.

Samlelån vs gældsrådgivning

Hvis din gæld er så stor, at du har svært ved at betale den månedlige ydelse – selv på et samlelån – kan gratis gældsrådgivning være en bedre løsning. Kommunerne tilbyder gratis økonomisk rådgivning, og organisationer som Den Sociale Retshjælp kan hjælpe med at forhandle afdragsordninger med dine kreditorer. I alvorlige tilfælde kan en gældssanering gennem skifteretten komme på tale. Gældsrådgivning er særligt relevant, hvis du er registreret i RKI eller har gæld, der overstiger, hvad du realistisk kan tilbagebetale.

Samlelån vs nyt forbrugslån

Et samlelån er i praksis et forbrugslån – forskellen er formålet. Et almindeligt forbrugslån bruges til at finansiere et køb eller en udgift, mens et samlelån bruges til at indfri eksisterende gæld. Vilkårene er de samme: du får et lån med fast rente, fast løbetid og en fast månedlig ydelse. Det vigtige er, at du bruger lånet til det tilsigtede formål og ikke til nyt forbrug.

Samlelån vs kassekredit

Nogle overvejer at bruge en kassekredit til at samle gæld. Det frarådes næsten altid. En kassekredit har typisk en variabel rente, der er højere end et forbrugslån med fast rente, og den har ingen fast tilbagebetalingsplan. Det gør det fristende at trække på kreditten igen og igen, uden at gælden reelt nedbringes. Et samlelån med fast rente og fast løbetid giver dig disciplin og forudsigelighed.

Samlelån via boliglån

Ejer du en bolig med friværdi, kan du overveje at optage et boliglån eller udvide dit realkreditlån for at samle usikret gæld. Fordelen er en markant lavere rente – typisk 1-4% ÅOP mod 6-15% for et usikret forbrugslån. Ulempen er, at du konverterer usikret gæld til sikret gæld. Kan du ikke betale, risikerer du at miste din bolig. Det er en alvorlig risiko, der kræver grundig overvejelse. Denne løsning er bedst egnet, hvis du har stabil indkomst og en realistisk tilbagebetalingsplan.